Ridecentrets faciliteter

Ridecentret er beliggende på en lukket vej tæt ved skov og små veje. Vi har plads til ca. 30 heste/ponyer. Den ny anlagte udendørs fiber dressur bane, ligger tæt op ad den noget ældre grus springbane.

I den store stald finder man vandspiltov med varmt vand (mod betaling), skridtbånd (mod betaling) og aflåst opvarmet sadelrum. Boksene er opdelt i mindre afsnit. Dette fordrer mere ro i fx fodrings situationer. En del af boksene har oplukkeligt vindue – dette er ikke mod merbetaling. Alle bokse har oplukkelig låge i boksdøren.

Ridehuset er ligeledes med fiberbund og måler 20x60.
Desuden finder man køkken, bad/toilet og rytterstue, som er til fri afbenyttelse.

Stalde

Vi har 3 separate stalde med i alt 43 bokse. De er opdelt i mindre afsnit, for på den måde at tilstræbe optimal ro i stalden.

En del af boksene har oplukkelige vinduer ud til det fri. Alle bokse har en oplukkelig låge i boksdøren.

Folde

Hele gården er indhegnet med Hippolux hegn for at forøge sikkerheden og minimere risikoen for skader på foldene.

Udenom hele ejendommen er der opsat hegn, så hverken heste, hunde eller børn kan løbe ud på vejen eller togskinnerne.

Vi lukker kun heste ud med fold kammerater, som de kan enes med. Det opnår vi ved, at der kun går 3-5 heste på hver fold. Risikoen for skader hér er derfor minimal.

Foldene er opdelt således, at der er 9 vinterfolde og 12 græs/sommerfolde. Vores store græsfolde passes efter foreskrifterne, og om vinteren går hestene på tørre drænede grusfolde.
der er adgang til vand på alle folde, og der forefindes wrap ad libitum på alle grus folde.

Ridehus

Vi har et stort ridehus på 20x60 meter med skridsikker og stødabsoberende Horsetrainer Flex bund. Underlaget er lavet af gummi nederst, en fibertex dug, og dernæst stenmel. Øverst er der lersand blandet med filt. Der er spejl på hele den ene kortside samt et helt spærfeldt på den ene langside.

Ridehuset har en stor og lys opvarmet rytterstue i 2 etager, samt toilet og bad faciliteter. På første salen er der dommertårn og sekretariat.

Ridebaner

Vi har to udendørs ridebaner. Den ene er med fiberbund og den anden med lersand.


Skridtbånd

Vi tilbyder individuel træning og genoptræning af din hest på Horse-trainer skridtbånd. En kontinuerlig og kontrolleret træning til glæde for både din hest og dig.
Heste tages i individuel træning med mulighed for at komme på fold. Træning og genoptræning kan foregå i forbindelse med rygskader, til opbygning af muskler eller som et supplement til ridning eller tilridning.

Træningen kan hjælpe til at forbedre skridtkvaliteten eller til at styrke hestens ryg, hvis den f.eks. har problemer med at bære en rytter.

Skridtbåndet kan ligeledes, mod betaling, benyttes af såvel pensionærer som udefra kommende.

Ridesti

Rundt om ejendommen har vi anlagt en ridesti. Den er ca. 1 km lang og det passer fx til en op- eller afskridtning.